Grillede rokkevinger

8 - 10 pæne flåede rokkevinger ca. 1 kg.

1 spsk. koldpresset rapskimolie

1/2 kg. flåede og hakkede tomater

1 hakket løg

1 knust solo hvidløg

2 spsk. brun farin

1 spsk. Worcestershire sauce

1 spsk. revet ingefær

1 tsk. Tabasco sauce

1 dl. friskpresset citronsaft, svarende til saften af to store citroner.

Varm olien i en stor gryde, tilsæt tomater, løg og hvidløg, brug godt med varme og rør af og til, indtil løgene er klare. Det tager ca. 5 minutter.

Tilsæt brun farin, Worchestershire sauce og ingefær. Skru ned for varmen til moderat, og lad det simre uden låg, indtil alle tomaterne er bløde og marinaden begynder at blive tyk i konsistens. Det tager ca. 30 - 40 minutter. Fjern gryden fra varmen, og tilsæt citronsaften, rør lidt, og lad marinaden køle af. Tag noget af marinaden fra, ca. 4 spsk, og sæt den tilside, den skal du bruge tilsidst.

Fjern eventuelle skind eller membran rester fra rokkevingerne, og pensel dem på begge sider med marinaden ca. 30 minutter før du begynder at grille.

Dæk bord, og gør klar til at spise for om lidt er maden klar!

Tænd op i din grill, her er en gas grill velegenet, da den er klar på få minutter.

Tag dit Weber fiskefad, og gnid det indvendigt med rapskimolie på et stykke køkkenrulle.

Læg dine rokkevinger i fadet.

 Grill rokkevingerne til de begynder at blive lysebrune og faste i kødet på undersiden, det tager ca. 3 - 4 minutter, derefter pensler du dem igen med marinaden og vender dem.

Det skal nu grilles færdige og skal være helt hvide i kødet, grill i ca. 4 minutter.

Når rokkevingerne færdige, giver du dem lige lidt mere marinade (Her skal du bruge den marinade du satte tilside), inden du serverer dem.

Serveres med flûtes og pillede små kartofler.

Velbekomme!