Meuniére stegte rejer

Imorges da jeg lå og vågnede fik jeg lyst at prøve noget nyt sommerligt, og fandt på følgende:

Meunièrestegte kæmperejer m/ kaperskartofler, salat og citron.

1/2 kg. kæmperejer
16 små kartofler
4 tsk. kapers
2 dl. hvedemel
2 tsk. salt
1 tsk. stødt peber
1 citron i både
Salat

Rejerne er forkogte, men stadig med halestykket på. De tøes op, og halestykket fjernes. Så skal de tørres grundigt med køkken rulle.

Image

Melet hældes i en stor plastbakke med låg, sammen med salt og peber, rejerne lægges i og det hele rystes grundigt, så alle rejer er "paneret" med mel.

Image

Kartoflerne skures, og lægges i dobbelt alu folie med 1 tsk. kapers i hver pakke, samt lidt raps olie.

Q-300 grillen tændes og stegepladen lægges i venstre side, og indstilles til 3 firkanter før minimum.

Kartoflerne lægges på grillen, ca. 30 minutter før du starter på rejerne.

Når de 30 minutter er gået, så lægger du ca. 50 gr. smør og en pæn sjat raps olie på pladen. Når smørret er smeltet, skruer du ned på minimum, og lægger rejerne på med dit madpincet.

Image

De skal så vendes efter ca. 7 - 10 minutter, eller når de er blevet pænt brune.

Image

Serveres med salat og kartofler.

Image