Søtunge m/ kalvehaleterrine


Først koges ca. 3/4 kg. kalvehaler i 2 l. vand tilsat lidt salt og peber. De skal koge ca. 4 timer til kødet falder af benene. Pil kødet af, pas på at der ikke kommer bruskskiver med i kødet.

Image

Kødet presses ned i små aluminiumsforme.

Image

Som stables og en tung genstand sættes ovenpå, her et glas oliven. Ind i køleskabet og lad det stå der til 1/2 time før det skal bruges.

Image 

Resten af kalvefonden blev tilsat 1 spsk. koncenteret tomatpuré, og lidt fløde samt 250 gr. krebsehaler, det hele blev kogt op, og serveret med et par blade basilikum som forret.

Image

Kalvekødet, som vel nærmest er en lille terrine, blev taget ud af køleskabet, presset ud af formen og lagt på hver sin tallerken.

Image

4 Søtunge fileter blev lagt på et Weber style fad, som forinden var smurt med tidselolie. Fileterne var blevet penslet med æggehvide på begge sider og derefter krydret med salt og peber. De blev grillet inddirekte i ca. 15 min. Så vil nogen sikkert spørge hvorfor pensle med æggehvide? For at holde på saft og fugtighed, så fisken ikke bliver tør. Hvis man griller direkte giver æggehviden en sprød skorpe.

Image

De grillede søtunge fileter lægges oven på kalveterrinen, og serves med en hvid sauce baseret på hvidvin med lime og lidt kartofler

Image

Sådan keder jeg mig hver week-end, for at lave denne ret blev jeg nødt til at købe en Weberstyle fiskebakke og en fiskespade, nu spekulerer jeg på hvad jeg skal lave næste week-end, så jeg bliver nødt til at købe mere tilbehør........